Når salget går godt, så skal notesbogen findes frem!

Salg handler om resultater. Det ved vi godt. Men bag hvert tal står et menneske. Et menneske med kompetencer, følelser, motivation og behov. Og hvis du som salgschef kun kigger på regnearket, risikerer du at miste det vigtigste: dit team.

Vi er hurtige til at analysere, når tingene går skævt. Men hvad med de øjeblikke, hvor alt spiller? Når energien er høj, og salget ruller? Det er lige dér, vi skal være ekstra opmærksomme. For det er i succesen, vi finder nøglen til at gentage den.

Hvorfor er det vigtigt?

Når det går godt, har vi en tendens til at nyde det og så haste videre. Men hvis vi ikke stopper op og noterer os, hvad der virker, mister vi værdifuld viden. Succesen kan hurtigt vende, og så står vi uden svar på, hvad der skabte momentum.

Hvad skal du lægge mærke til?

  • Energi og udstråling: Hvordan virker teamet, når det går godt? Er der mere humor, mere samarbejde, mere initiativ?
  • Indvirkning i teamet: Hvem tager lead? Hvem støtter andre? Hvordan smitter energien?
  • Hvor shiner de ekstra meget: Er det i kundemøder, i opfølgning, i kreativitet? Hvad gør de anderledes?

Sådan gør du det konkret

  1. Observer aktivt: Når du mærker, at salget kører, skriv ned, hvad du ser og hører.
  2. Spørg teamet: Hvordan føles det lige nu? Hvad gør I anderledes?
  3. Gem eksempler: Brug dem som inspiration til fremtidige strategier.

At være opmærksom, når det går godt, er lige så vigtigt som at analysere, når det går skidt. Det er her, vi lærer, hvad der skaber energi, samarbejde og resultater og hvordan vi kan gentage succesen.

Relaterede indlæg

Kære salgschef. Kig op fra dine salgstal og se på dit team

Salg handler om resultater. Det ved vi godt. Men bag hvert tal står et...

Når chefen spænder ben for salget – og ikke ved det

I mange salgsteams er der fokus på medarbejdernes performance, motivation og samarbejde. Men én...

Salg er ikke kun for sælgere – det er et fælles ansvar

Når vi taler om salg, tænker mange automatisk på den klassiske sælger: udadvendt, målrettet...