NETVÆRK - Skab et netværk du kan få glæde og gavn af

Skab et netværk du kan få glæde og gavn af

Jeg vil virkelig anbefale dig, at se lidt på dit arbejde med at netværke. 

Det at have et stærkt netværk, kan være utroligt gavnligt på mange måder. Du netværker formodentlig allerede, uden du lægger mærke til det. Hvis du ikke gør, så vil jeg her dele fordelene med dig. 

Og som med alt andet jeg anbefaler.

HUSK at gøre det på den måde, du synes passer til dig, så bliver det nemlig meget nemmere. Der findes ingen rigtig eller forkert måde, at netværke på. 

Alle fordelene ved netværk

Fordelene er selvfølgelig forskellige alt afhængig af din indgangsvinkel til netværk, og hvad du har brug for. Men nedenfor har samlet nogle af de fordele, som de fleste har ved netværk.

Professionelle fordele ved netværk

 Samarbejde

Netværk kan føre til samarbejdsmuligheder og partnerskaber, der kan styrke din virksomhed. Nogle gange kan det være en fordel, at være flere om arbejdsopgaverne eller projekterne i din virksomhed. Partnerskaber kan være på kryds og tværs af brancher og erfaring.

 Mentorskab

Erfarne fagfolk i dit netværk kan tilbyde vejledning og mentorskab. Ræk ud, hvis du finder nogen, som du synes kunne være en god mentor for dig. Der er rigtig mange garvede virksomhedsejere, der gerne vil hjælpe, sådan en som dig på vej. 

 Salg

Netværk kan være med til at skabe salg. Det er ikke nødvendigvis direkte i dit netværk dit salg sker, men nogen i dit netværk, kan anbefale dig og tale godt om dig, og på den måde være medvirkende til, at du får nye kunder i din virksomhed.

Personlige fordele ved netværk

 Støtte og rådgivning

Venner og familie i dit netværk kan tilbyde følelsesmæssig støtte og praktisk rådgivning. Det at være omgivet af mennesker som støtter dig, er en helt uvurderlig gave. Hold godt fast på dem, og hold kontakten. Gamle venner og studiekammerater, kan pludselig være din hjælp i din virksomhed uden du har tænkt over det.

 Sociale forbindelser

Et stærkt netværk kan forbedre din livskvalitet ved at give mulighed for sociale aktiviteter og fællesskab. Det blot at være sammen med andre, kan give dig fornyet energi. Selvom du måske er introvert, og føler dig drænet af meget social aktivitet, så prøv alligevel om du engang imellem, kan skubbe lidt til dig selv på det område.

 Vidensdeling 

Netværk gør det muligt at dele viden og erfaringer, hvilket kan føre til personlig vækst. Det at tale med andre, som er i gang med det samme som dig, eller måske er kommet igennem det, kan have enormt stor gavn på din egen udvikling. 

Praktiske fordele ved netværk

 Ressourcer og information

At have et godt netværk kan give adgang til ressourcer og information, som du ellers ikke ville have haft adgang til. 

 Løsning af problemer

Ved at have et netværk af forskellige mennesker med forskellige færdigheder kan det hjælpe dig med at løse problemer mere effektivt. Hvis du står overfor en udfordring, som du har svært ved at klarer alene, vil der være mulighed for at få hjælp, hvis du har et netværk at række ud til. Jeg oplever ofte at få hjælp fra mit netværk, og de kan være sikre på, at jeg også meget gerne hjælper dem.

Kom rigtig godt i gang med dit netværksarbejde - Enjoy:)

Hvis du mangler ideer til at få skabt et større og bredere netværk, kan du med fordel læse mere om det.