Kunder kunder og atter kunder


Kunder er selvsagt vejen til din succes. Uden dem intet salg.

Sommetider er kunder lette at håndtere, andre gange kan de være umulige at have med at gøre. Årsagerne kan være mange, men lige gyldig hvad, får du mest gavn og glæde af, at sætte dig ind i, hvilke kunder kan møde. 

Her får du 6 forskellige kundetyper 

 Prisbevidste kunder

Prisen er i centrum. Denne kunde vil altid finde de bedste tilbud og laveste priser. De sammenligner ofte priser og søger efter rabatter. De kan måske finde på, at "prutte" om prisen med dig. 

Inden du imødekommer nedslag i pris, skal du lige tænke dig om en ekstra gang. 

 Loyale kunder

De loyale kunder er trofaste over for et bestemt brand eller en virksomhed. De vender tilbage igen og igen og anbefaler ofte virksomheden til andre. Måske du allerede har nogle loyale kunder, ellers skynd dig, at få nogen. De er virkelig guld værd, på alle måder.

 Impulskøbere

Impulskøberne træffer hurtige købsbeslutninger uden meget overvejelse. De er ofte tiltrukket af attraktive kampagner, og hurtige nemme løsninger. 

 Informationssøgende kunder

Informationssøgende kunder ønsker at vide alt om et produkt, før de køber det. De læser anmeldelser, sammenligner specifikationer og søger efter detaljerede oplysninger. Hvis du sælger produkter til denne gruppe, vil jeg anbefale dig, at det er nemt at komme i kontakt med dig, og du tilbyder, at forklare kunden om produktet.

 Nye kunder

Nye kunder i din virksomhed, har ofte brug for ekstra opmærksomhed og information for at føle sig trygge ved deres køb. Dem skal du nurse til ekstra om. Måske køber de ikke noget af dig lige med det samme, men vær tryghedsskabende, så skal de nok vende retur til dig.

 Utilfredse kunder

Utilfredse kunder har haft en dårlig oplevelse og kræver hurtig og effektiv kundeservice for at genoprette deres tillid. Dem skal du sørge for, hjælpe så hurtigt, så muligt. Som udgangspunkt skal du arbejde ud fra devisen, "kunden har altid ret"

Jeg vil dog påpege, at der kan være undtagelser, hvor det er vigtigere, at du ikke går på kompromis mig dig selv og dit produkt. 


Ved at identificere og forstå nogle af de mange kundetyper, kan du tilpasse din tilgang og skabe en bedre oplevelse for hver type kunde.