6 tips til at skabe fordybelse og fokus
Fordybelse er en tilstand, hvor du er dybt engageret og fokuseret på den aktivitet eller opgave, du er i gang med.
Det kan være en utrolig givende at øve sig i at forbyde sig. Det fører ofte til øget produktivitet, kreativitet og læring.
Det er særlig vigtigt med fordybelsen, når du er selvstændig.
Når der ikke er nogen anden end dig selv, at stå til regnskab overfor, kan det være let at springe opgaver over, eller rykke dem til senere.
Mange gange skal der ikke så meget til, for at komme ned i fordybelsen, og du bliver fuldstændig fokuseret. Det kræver dog ofte nogle vaner, og at du sætter grænser overfor dem eller det, der kan forstyrre dig.
6 tips til at skabe fordybelse og fokus
Sørg for et roligt miljø
Find et sted uden forstyrrelser, hvor du kan arbejde uforstyrret. Det er vigtigt, at kunne "lukke" alt andet end dig selv ude. Hvis du arbejder hjemme, kan det være en fordel, at lave det arbejde der kræver ekstra fordybelse, når der ikke er nogen andre hjemme.
Sæt klare mål
Definer, hvad du ønsker at opnå, og del det op i mindre, håndterbare opgaver. Nogle gange kan det hjælpe at lave en målsætning for dagen, eller de opgaver du skal igennem. Når du skriver det, vil du ofte føle en forpligtelse, til trods for det kun er dig selv, der ser det.
Tag pauser
Regelmæssige pauser kan hjælpe med at holde din energi og fokus oppe. Det kan være ganske korte pauser, hvor du bare lige rejser dig, og tager noget at drikke. Det kan også være, du har behov for at gå en tur, for lige at samle tankerne. Lad pauserne være kærkomne tænkepauser, og slap af.
Brug teknikker
Arbejd i korte, intense perioder efterfulgt af korte pauser. Det kan være en udfordring, hvis man er godt i gang med en opgave, men forsøg alligevel, om der kan indlægges små pauser.
Fjern distraktioner
Sluk for notifikationer på din telefon og computer, og undgå sociale medier. Det har du sikkert hørt mange gange, men det er virkelig også en tidsrøver, og kan være et enormt forstyrrende element.
Læg evt. tidsrum ind på dagen, hvor det er okay at surfe rundt på de sociale medier, og hvor du klargøre og laver dine kampagner.
Mindfulness
Mindfulness-øvelser kan hjælpe dig med at forbedre din evne til at være til stede og arbejde fokuseret. Det kan være vejrtrækningsøvelser eller at tænke gode tanker, som kan hjælpe dig ind i fordybelsen.
De 6 forslag er strategier, jeg selv bruger for at forbedre mit fokus og øge min produktivitet. Jeg håber det kan gavne dig en masse, at få arbejdet lidt med fordybelse og fokus.
Især fordi fordybelse altså kan hjælpe dig med at opnå dybere indsigt, og bedre resultater i dine opgaver og projekter. Og ikke mindst hjælpe til succes i din virksomhed.
Rigtig god fornøjelse.