Glem dine mål et øjeblik og fokusér på dine systemer

Dette er et indlæg giver dig mulighed for refleksion, så tag dig god tid:)

Mål er rigtig gode, fordi de er med til at skabe en retning for dig og din virksomhed, og du kan ved målsætning få skabt klarhed over, hvad det er, du ønsker at opnå.

Hvad mange dog glemmer, er at målene ikke kan stå alene.
Det er de systemer, du gør brug af, der skaber processerne, som i sidste ende skaber dine resultater, og dermed din succes. 

Når du systematisere de daglige opgaver i din virksomhed, er det også min påstand, at du vil kunne mærke din kreativitet blomstre. Fordi - du ikke længere skal bruge store mængder energi på at overveje, hvornår du skal gøre hvad. 

Her får du et eksempel som er sat lidt på spidsen, men jeg håber, du kan se meningen med det, når du har læst det:).

Eksempel

Du skal omsætte for 600.000 kr. årligt i din virksomhed, for at du kan leve af den, hvilket kræver der sælges en del produkter eller ydelser.

 Uden system 
Du har dine produkter klar og hopper direkte ud i salgstanken med målet på de 600.000 kr. for øje, så virksomhedens økonomi sikres. Imidlertid sker det, at der ikke bliver solgt ret meget med det samme, og angsten for at fejle melder sig. Salget går trægt, og du har kun dit mål at læne dig op ad, og du presser dig selv mere og mere. Det er ikke specielt opmuntrende og succesfuldt at spejle sig i. Alverdens halvhjertede forsøg på at sælge, og hurtige ideer melder sig, mens frustrationen over det manglende salg bliver større og motivationen daler. Du føler dig ikke succesfuld, og er på nippet til at opgive.

 Med system 
Du ved, at du skal omsætte for 600.000 kr. for at kunne leve af din virksomhed. Du finder derfor ud af, hvad der skal til, for at komme godt i gang med salget. Du laver en plan med, hvad du gerne vil gøre hver dag, for at få solgt dine produkter og ydelser. Den arbejder du nu ud fra hver dag, og justerer den efter behov. 
For en sikkerhedsskyld laver du en worst-case plan, så du roligt, kan forsætte dit arbejde, selvom det ikke går helt efter din oprindelige plan. 
Dit system for salget er den daglige plan, og når du følger den, er den dit succeskriterie og ikke målet på de 600.000 kr. 
Du bevæger dig stødt og roligt fremad mod salget, og hvis det ikke lykkes, har du din worst-case plan at støtte dig op ad. Du nyder processen i stedet for at hige efter målet.

Du kan altså godt klarer dig uden målet, men du kan ikke klarer dig uden det system, du skaber, så du får sat en proces i gang. 

Hvilket system bør du få sat i gang?